Museet for Samtidskunst
Onsdag 19. juni 2019 kl 17-20
Lokalt og autentisk: Et madlavningskursus om fermentering
Onsdag 21. august 2019 kl 17-20
Æstetik og ekstravagance: Et madlavningskursus om østers og anretning
Onsdag 28. august 2019 kl 17-20
Forråd og fremtid: Et madlavningskursus om syltning
OM UDSTILLINGEN SOMMER
Selvplukket ramsløg, invasive østers og en apokalyptisk foodtruck. Kunstner og kok Søren Aagaard går i kødet på tidens madkultur med en ny udstilling på Museet for Samtidskunst. Læs mere her.
Forråd og fremtid
Et madlavningskursus om syltning med Søren Aagaard og Simon Weber Marcussen fra Dansk Tang
Værket hawwāh, 2019, fra Søren Aagaards udstilling SOMMER, har form af en rusten streetfood-truck halvt nedsunket i sandet. Overmalet og ramponeret, med smeltet plastikinteriør og store dynger af tang, ligner vognen noget, der har overlevet apokalypsen. Med hawwāh peger Søren Aaggaard på, at vores madkultur kan blive vores undergang. hawwāh er det hebraiske navn for Eva, som i syndefaldsmyten lod sig friste og spiste af det forbudte æble. Men hvad skal vi egentlig gøre for at undgå apokalypsen? Hvordan skal vores madvaner ændres og udvikle sig for at sikre vores klode? Hvad er fremtidens mad, hvad smager den af, og hvordan tilbereder og opbevarer vi den?
Under aftenenes kursus vil deltagerne lære syltningens kunst. Og sammen med Søren Aagaard og Simon Weber Marcussen fra Dansk Tang skal vi tale om syltning, fermentering og rygning af kød og grønt, om tang som fremtidens hverdagsmad samt debattere, hvornår økologi er bæredygtigt, og om det overhovedet er muligt at gøre alt rigtigt.
Simon Weber Marcussen. Formand for DSO (Danish Seaweed Organisation). Partner i Dansk Tang.
Udstillingen er åben for gæster under madkurserne.
Antal deltagere: 8
Billetter købes her.