SMK Fridays: Sound & Vision - feat. Museet for Samtidskunst
I et samarbejde med SMK og CPH Art Week har Museet for Samtidskunst været med til at stykke programmet til sæsonens første udgave af SMK Fridays sammen. Arrangementet løber af stablen fredag den 25. august på SMK fra kl. 16.00 – 22.00.
Her inviteres til en til en spektakulær aften under overskriften ’Sound & Vision’, hvor krydsfeltet mellem visuel og auditiv kunst bliver udforsket.
Hele aftenen kan man opleve gigantiske totalinstallationer, koncert-performances og kunstværker, hvor lyd og billede mødes og smelter sammen. Som altid vil der også være art talks, drinks, kunstner-dj’s og håndholdt mad.
FÅ MALET DIT ØRE GRØNT
Den danske fluxus-kunstner og komponist Henning Christiansen udråbte i 1984 året til 'Green-ear-year'. Som en aktion overtog han en hel dag en barberstol i en frisørsalon i Horsens og malede grønne ører på alle, der havde lyst. Det grønne øre er en gestus, der handler om at lytte til naturen og al den lyd, der er derude, som var det musik. I aften kan alle igen få malet et lyttende øre grønt.
LYDPERFORMANCE MED Felia Gram-Hansen & Meshes
I 1984 skabte Henning Christiansen også partituret 'Grundtone'. Udstyret med to trommesæt, fritstående bækkener og to dansere genopfører og fortolker kunstner og musiker Felia Gram-Hansen sammen med performancegruppen Meshes denne aften værket.
KONCERTPERFORMANCE MED Peter & the Danish Defence
I samarbejde med det danske forsvar har kunstner og musiker Peter Voss-Knude fortolket tidligere udsendte soldaters tanker og oplevelser til popsange, tegninger og videoværker. Denne aften opfører Peter & the Danish Defence en koncertperformance, der bygger på det årelange samarbejde med det danske forsvar og samtaler med soldater.
UNDER EN MOTORVEJSBRO
I x-rummet kan man lidt endnu opleve den anerkendte britiske kunstner Mark Leckeys gigantiske motorvejsbro. En totalinstallation, hvor samspillet mellem den enorme fantombro og det specialproducerede lydværk tager dig med på en rejse tilbage til kunstnerens barndomsskjulested. Aftenen igennem er der art talks under motorvejsbroen om, hvordan lyde, ting og billeder kan trigge minder, tanker og følelser.
STEET FOOD, TALKS & BAR
Som noget særligt vil der til denne SMK Fridays være madvogne og barer i både museets for- og baghave. I Østre Anlæg byder Kødbyens Mad & Marked i samarbejde med Copenhagen Cooking på food talks, musik og kreative smagsoplevelser. Og i Museumhaven er det som sædvanligt muligt at købe mad og drikke.
OG MEGET MERE…
Blandt andt præsenterer kunstnerne Kasper Vang og Jonas Olesen fra Institut for Dansk Lydarkæologi dj-sets med musik fra Museet for Samtidskunsts bugnende lydarkiv og store pladesamling. Og på Scenen vises Christian Marclays videoværk 'Telephones' fra 1995 – et sammenklip af telefonsamtaler fra kendte Hollywood-film. Man kan også være med, når vi i bogstaveligeste forstand hiver kunstneriske idéer op af lommerne og går til kunsten med korte, skarptvinklede art talks.
Hvor: SMK
Hvornår: Fredag 25. august, kl. 16.00 - 22.00
Gratis adgang