Museet for Samtidskunst
Stændertorvet 3 D
4000 Roskilde
EKSTRA KURSUS: Kunstnerisk udviklede metoder til Brugerinvolvering
af Kenneth Balfelt Team
pga. stort interesse udbydes ekstra kursus mandag d. 25 april kl. 9-15!
Fra ejerskab til mitskab
Fra post-its til berigende samtaler
Fra spørgsmål om ideer til spørgsmål om behov
Strategisk uforberedthed - for at give plads til det som sker
Indhold
Kurset vil give deltagerne nye værktøjer til at planlægge, gennemføre og få øget udbytte af brugerinvolvering. Kurset vil veksle imellem at gennemgå og diskutere metoder, gennemgå cases hvor metoderne er blevet brugt og arbejde med deltagernes egne involveringsopgaver. På kurset vil vi også kigge på billedkunst fra Museets samling, som har potentialet til at vi tænker og handler anderledes. Der forventes et højt engagement af deltagerne - hvor også udvekslingen af erfaringer, ideer og tanker imellem kursister er en del af kurset.
Deltagerprofil
For dig som er interesseret i brugerinvolvering og f.eks. er bolig-sociale medarbejder, projektleder, arkitekt, byplanlægger, antropolog, etnolog, sociolog, socialarbejder etc. som f.eks. arbejder med byrum, byudvikling, arkitektur, udsatte, udsatte boligområder.
Undervisere
Kenneth Balfelt Team har igennem 15 år arbejdet med at udvikle nye metoder til brugerinvolvering. Ved at lave konkrete byrums- og udviklingsprojekter som kunstprojekter, har KBT kunne re-tænke hvordan vi involverer, spørger, processer, bruger åbenhed og etik til at skabe nye metoder til en væsentlig mere dybdegående, relevant og kvalitetsinvolvering.
KBT arbejder med at udvikle forhold i samfundet og har kunstnerisk forsket i at udvikle mere etisk, vedkommende, transparent og åben involvering for at skabe større kvalitet.
Kenneth Balfelt Team har løst egen-definerede udviklingsopgaver og opdrag for f.eks. Boligministeriet, Realdania, Bikubenfonden samt København, Køge, Brande-Ikast, Odense og Vejle kommune. Vi holder løbende foredrag om brugerinvolvering, byrumsudvikling, udsatte og kunst som metode samt deltager i tænketanke, politikudvikling, byudviklingsprojekter eller som dommer i arkitekt- eller kunstkonkurrencer.
DET PraktiSKE
Antal:
Max. 25 deltager. Bliver det overtegnet, oprettes flere kurser.
Kursusafgift:
Kr. 1.200,- (studerende kr. 400) inkl. frokost og kaffe/the/kage/frugt.
Moms er indeholdt i deltagerbetaling.
Tilmelding: Send mail med navn, adresse, stilling og arbejdsfelt til museet: [email protected], som fremsender faktura der betales inden kursets start.
PUBLIKATION
I forbindelse med kurset udgives publikationen: Kunstnerisk udviklede metoder til brugerinvolvering af Kenneth Balfelt Team. Den er gratis i udstillingsperioden (normalpris 70 kr.) og kan fås i boghandlen eller bestilles ved henvendelse til [email protected] (porto 30 kr.)