Kom til fernisering på Floating World - det første værk i Roskildes ambitiøse landartprojekt
Floating World af billedskunstneren Morten Stræde er første kunstværk i Milen, som landskabet syd for Roskilde Dyrskueplads nu kaldes. Milen skal være et kreativt laboratorium for markante kunstnere fra Danmark og udlandet. I takt med landskabets langsomme forandring over de næste 20-25 år vil der blive tilføjet ét kunstværk om året til Milen. Værkerne skal give Milens brugere en oplevelse af sammenhængen mellem natur og kunst, foranderlighed og forgængelighed.
LØRDAG D. 31. JANUAR - Program
13.00 Museet for Samtidskunst
Hvad kan borgerne i Roskilde bruge området til? Landskabsarkitekt Lone Plovstrup, Roskilde Kommune, fortæller om planerne for Milen.
Kunsten i Milen. Billedhugger Morten Stræde fortæller om sit værk Floating World og kunststrategien for Milen.
13.45 Bus til området – guidet tur.
Vi ser hvor kommende idrætsfaciliteter, landskabsplaner og kunst skal placeres.
14.30 Fernisering
Fernisering på Floating World ved Himmelsøen (Darup Grusgrav). Indvielse ved formand for Kultur- & Idrætsudvalget Birgit Pedersen. Vi serverer noget varmt til ganen.
Ca. 15 Bus retur til Roskilde/Stændertorvet
Arrangementet er gratis men kræver tilmelding på http://www.visitroskilde.dk/booking/5322. Begrænset antal pladser.
Læs mere om Milen her.