Scenen i Laboratoriet, Rabalderstræde 10, Musicon
Vælgermøde om kunst og kultur i Roskilde
31. oktober kunne Roskildes borgere opleve et anderledes vælgermøde om kunst og kultur i Roskilde.
Lokalpolitikere var inviteret til at diskutere kulturpolitik i kommunen. Mens politikerne diskuterede på scenen, markerede publikum deres synspunkt ved at flytte sig til forskellige felter på gulvet. På den måde var publikum med til at påvirke debatten.
Aftenens moderator var kulturredaktør på Weekendavisen Synne Rifbjerg, assisteret af koreograf Thomas Eisenhardt.
Du kan høre hele debatten her.
Roskilde Festival, Museet for Samtidskunst, INSP!, Gimle og Aaben Dans kom med disse fire spørgsmål:
• Hvilken rolle spiller kunst- og kulturlivet i Roskilde for fremtidens byudvikling?
• Hvad betyder den professionelle kunst for samskabelse mellem borgere og kulturaktører?
• Hvordan opdyrker man fremtidens kunst- og kulturskabere?
• Og hvad er ambitionerne på kunst- og kultur området i et nationalt og internationalt perspektiv?
Vil du høre mere?
Der er gang i plakater, vælgermøder og debatter. Men der er ét emne, der sjældent fylder i den politiske debat, nemlig kulturen. Her kan du høre vores museumsdirektør Birgitte Kirkhoff Eriksen fortælle om, hvorfor kulturen skal på dagsordenen.
P1 Eftermiddag 31. oktober kl. 14:39