Samtidskunst og projektarbejde
Målgruppe: undervisere i folkeskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser herunder læreruddannelsen.
I materialet kan lærere og elever hente inspiration til, hvordan kunstneriske arbejdsprocesser, medier og udtryksformer kan inddrages i projektarbejdet i grundskolen og projektopgaven i 9. klasse. Inspirationsmaterialet forklarer, hvordan samtidskunst kan inddrages i projektarbejdet og styrke elevernes evne og lyst til at udfordre sig selv kreativt og fagligt i arbejdsprocessen og i udformningen af projektopgavens produkt og fremlæggelsesform. Materialet kan med fordel anvendes i forbindelse med undervisningsforløbet om Den projektorienterede kunstner, der tilbydes til udskolingen under museets faste tilbud.
Tekst/redaktion: Tine Seligmann, Sisse Hoffmann, Dorthe Godsk Larsen.
Udgivelsesår: 2010, 12 s., ill. udgivet i samarbejde med Skoletjenesten på Sjælland.