Bubbles - an art route through the city
Inspireret af boblen som en midlertidig afgrænset verden, hvor gængse sociale normer opløses og redefineres, har Museet for Samtidskunst, i samarbejde med Roskilde Festival, fyldt byen med bobler af kunst. Fra en roterende hæk ved havnen i nord, til grusskulpturer på Musicon i syd, har 14 kunstnere fra atelierfællesskabet 51Cth i Trekroner skabt helt nye kunstværker til byen. Hvert værk er en boble i sig selv, en kunstnerisk praksis du kan lade dig føre ind i og blive opslugt af - så længe det varer.
Bobler er samtidig startskuddet for Museet for Samtidskunst – Uden Mure; en ny form for museum, der rykker ud af de fysiske rammer og helt tæt på borgerne. Fremover vil Museet for Samtidskunst kunne opleves fx på et plejehjem, i en haveforening, på Roskilde Festival, digitalt eller som nu: gennem hele byen.
Første spadestik til Museet for Samtidskunst – Uden Mure er Bobler, der viser, hvordan museet arbejder lokalt med udgangspunkt i mange lokale samarbejder og fællesskaber for at fejre kunsten og kulturlivet i Roskilde. Senere følger både digitale, nationale og internationale indsatser, som finder sted sideløbende med lokalt forankrede projekter.
Læs mere om de deltagende kunstnere og deres værker i menuen til højre.
Bobler er realiseret i samarbejde med Roskilde Festival.
TAK TIL: Roskilde Kommune, Statens Værksteder SVK, Alletiders Musikby, Musicon, Aaben Dans, Sankt Jørgensbjerg Sogn, Roskilde Bibliotekerne, Føtex Roskilde, Platinavia, Roskilde Sten og Grus, Algade 31 – Kreativt hus for Børn, Roskilde Musiske Skole, Danske Bank, Kaffeexpressen, Norii, Super Koi Havedamscenter, Roskilde Merlett Danmark og Boresko A/S.
JoHNA HANSEN: Push a Bush
Lokation: På græsplænen foran Vikingeskibsmuseet, tæt ved legepladsen Søstjernen
Materialer: Taks, græs, jord, grus, fiberdug, støbeplade, metalplader, metalrør, hjul, kugleleje, jordskrue, akrylisk gips, flamingo, pigment
“Jeg synes, at det var morsomt at opdage de mange forskellige måder, hvorpå byens arkitektur, mennesket og naturen samarbejder – eller ikke samarbejder. Der er hele tiden en ‘push and pull’ bevægelse mellem kontrol og vildskab. F.eks. er der ved plænen foran Vikingeskibsmuseet skabt en smutvej diagonalt over plænen – en ikke-autoriseret sti, som er opstået som direkte konsekvens af menneskets ‘modstand’ mod deres eget landskabsdesign. Ved at fungere som en svingdør på den ‘selvskabte’ sti, er Push a Bush en form for kontrollerende socialt design skabt omkring en ukontrolleret situation.
Interessen i busken som objekt og materiale opstod efter, at jeg på en tur gennem Roskilde, blev opmærksom på de mange buske og hække, som bebor byen. For sjov begyndte jeg at inddele dem i kategorier: funktionshække, dekorationshække, fyldhække, vildhække, hegnhække osv. og så begyndte jeg at tænke på, om det var muligt at give en busk en helt ny egenskab. Push a Bush er en slags konceptuel hæk. Den er en hæk, som på én gang camouflerer sig i landskabet, samtidig med, at den er helt anderledes end andre hække, fordi den kan dreje rundt – den er en art super-hæk. Jeg ser værket som en invitation til at gå i dialog med områdets udformning – og til at overveje, hvilken rolle buske og hække spiller i vores måde at bevæge os i byen på.”
Johna Hansen arbejder stedsspecifikt installation, skulptur og performance. Hendes praksis centrerer sig om begreber som funktionalitet, form, materialitet og interaktivitet. Hansen er uddannet MA i arkitektur fra Kunstakademiets Arkitektskole.
Materialer: Syntetiseret lyd, højtaler, bronze, beton, print, elektronik, kabler
Lokation: I Sankt Ibs kirke
“Min praksis befinder sig i spændingsfeltet mellem skulptur og lyd. Carrier består af et skulpturelt lydværk og et print skabt til – og med – ødekirken Sankt Ibs og Sankt Ibs kilde. I 1816 blev Sankt Ibs’ klokketårn revet ned og kirken har derfor stået uden klokke i over 200 år. Man kan sige, at kirken med værket får sin klokke tilbage. Dog i en digitalt genereret og kropsløs version, der baserer sig på en analyseret lydoptagelse af Sankt Ibs kilde. Med en særlig teknik, tager jeg optagelsen – et fastholdt tidsbaseret billede af kilden, og bruger den til at skabe en ny og markant anderledes udgave af den tonale information. Gennem en højttaler afspilles en klokkelyd i varierende intervaller som forplanter sig i samklang med kirkerummet. På den måde oversættes lyden fra kilde – til klokke – til rum, mens det tonale indhold forbliver det samme. Lydværket ledsages af et print; en slags teknisk tegning, der både rummer den digitale klokkes tonale karakteristika og et formmæssigt udgangspunkt for en fysisk klokke baseret på den digitale lyd.
Klokkens historie som kommunikationsredskab og symbol, samt genstand for overtro, kobler sig til både kilden og ødekirken og deres omskiftelige historie. Begge har gennem tiden fungeret, som en del af et essentielt netværk, samt været tillagt radikalt skiftende betydninger og værdi. Ødekirken har efter sin tid som kirke været brugt til vidt forskellige formål, bl.a. lazaret og pakhus, mens kilden, der mentes at have helbredende egenskaber, i en lang årrække lå tørlagt pga boringer. Carrier er på den måde et historisk forankret værk som arbejder med forskydning af tid, symboler og betydningslag.”
Hans F. Beck er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2019. Med en grundlæggende research-baseret tilgang, tager Becks praksis udgangspunkt i en interesse i tid, erindring og materialitet, og hvordan vi genererer, konstruerer og overleverer viden.
Ida Retz Wessberg:Vandkunst til Skt. Hans Kilde
Lokation: Byparken, ved Sankt Hans kilde
Materialer: Jesmonite, PU skum, plast, metal, isomalt, bobleplast, plastikslanger, vandpumpe og vand fra Skt. Hans Kilde
idaretz.com
Instagram: @idaretz
“Jeg er optaget af kredsløb og ventilationssystemer, og hvordan jeg som billedhugger kan formgive med luft. Ofte tager mine værker udgangspunkt i et materiale eller objekt, som indeholder indkapslet luft, f.eks. som i Vandkunst til Skt. Hans Kilde, hvor jeg bl.a. har indstøbt bobleplast. Jeg ser det som et benspænd for, hvordan jeg kan lave en skulptur af et usynligt materiale og samtidig give opmærksomhed til et materiale som ikke alene er en bærende faktor i den klassiske skulpturelle proces - f.eks. når gipsen skal hærde, eller ilden skal brænde - men en livsnødvendighed for alle levende arter. Luft og ventilation er for mig symboler på vores indbyrdes afhængighed og de sociale og biologiske kredsløb, vi alle indgår i. Mit værk er således et skulpturelt kredsløb, der har hægtet sig på et andet kredsløb - nemlig den sagnomspundne Skt. Hans Kilde, som udspringer nær Domkirken og løber ned gennem Byparken, og som siges at have helbredende kræfter. Værket består af tre kar støbt i jesmonite, en Pellegrino-vandflaske og slanger, som leder vandet op fra kilden, gennem skulpturen og ned tilbage i kilden igen. På karrene er desuden afstøbninger af Kodein, Bonyl og Paracetemol, som er er smertestillende piller. Jeg ser disse som en art ornament, som indgår i dialog med Skt. Hans Kilde’s historie som helbredende kilde. Herudover har jeg støbt en sfære i indfarvet isomalt. Isomalt er en sukkertype, og vil derfor langsomt opløses i kilden. Sfæren tilføjer et element af forgængelighed til værket, og understreger forholdet mellem det synlige og usynlige. I mine værker kombinerer jeg klassiske skulpturmaterialer som bronze og gips med forskellige hverdagsmaterialer og ikke-kunst-materialer. Ved at kombinere og sidestille disse forskellige kategorier af materialer, ønsker jeg at udfordre grænserne mellem traditionelt, ophøjet, kunsthistorisk materiale og hverdagsligt forbrug.”
Med et nik tilbage til kunsthistoriens kvindelige kolleger, tager Ida Retz Wessbergs billedhuggerpraksis udgangspunkt i forholdet mellem luft og substans, mellem det flygtige, immaterielle og det materielle. Retz Wessbergs er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2018.
Tak til: Hans von Hirsch, Christian Vind og Maja Li Härdelin
Morten Plesner: Knotweed structure No. 3
Lokation: Byparken (tæt ved Pipers Hus)
Materialer: 500 kg ler, beton, fundament
mortenplesner.dk
Instagram: @mortenplesner
“Knotweed structure No.3 er en stedspecifik brændingsskulptur - et kæmpe lerværk, som modelleres op og brændes på stedet. Det er en længere proces, hvor jeg først stabler en ildfast sokkel og derefter opbygger skulpturen ovenpå med åbninger til at fyre igennem. Værket opbygges kun af lerrør, med et tværsnit inspireret at plantestilken fra f.eks japansk pileurt. Som en kæmpe kapillærstruktur vil varmen fra ilden kanaliseres op gennem leret. Når leret er tørt, pakker jeg hele skulpturen ind i keramisk filt og tænder langsomt op i brændkammeret med træ. Det tager én dags brænding før leret har nået en høj nok temperatur og jeg kan løftes filten væk - for så endelig at afsløre skulpturen, som vil stå rødglødende tilbage i skumringen.
Ild og afbrænding indgår ofte i mine værker, som en vild ressource eller funktion, som omformer eller tilføjer skulpturerne en æstetisk kvalitet. Centralt i min praksis er et iscenesat kontroltab, hvor naturens egne processer og tilfældets magi bliver samarbejdspartnere i skabelsen af nye værker. Man kan sige, at jeg opstiller en præmis, sætter en proces i gang, og lader naturen færdiggøre arbejdet. Jeg søger at indskrive mine værker i en form for urkultur, hvor materialets iboende egenskaber bliver styrende for udtrykket. Jeg synes det er spændende når det naturlige og det tilvirkede, det fortidige og det nutidige blander sig på en måde, hvor man kan blive i tvivl: Er det menneskeskabte artefakter eller naturens egne tilfældigheder, vi kigger på?”
Med mødet mellem naturen og det menneskeskabte som omdrejningspunkt, balancerer Morten Plesners praksis mellem håndværk og koncept, mellem tradition og eksperiment. Plesner er uddannet teatermaler fra Det Kongelige Teater.
Jacob Alrø: Labyrint
Lokation: I Folkeparken, tæt på Lovisekilden
Materialer: Stål, aluminium og jesmonite
“Skulpturen Labyrint består af en figur, der står oprejst og fastgjort på to stole. Figuren er baseret på en tegning lavet af den omrejsende kunstner F. W. Sieber i 1817. Tegningen er en optegning af Gortyna-grotterne i Idabjerget i det sydlige Kreta. Grotten kaldes også Gortyna-labyrinten og anses af nogle som værende den oprindelige Minotauros labyrint. Siebers valg af mytens ophav som motiv gør i mine øjne hans tegning til et godt eksempel på den brydningstid, den er skabt i. Den indfanger den omrokering af videnshierarkierne, der skete i oplysningstiden, hvor de fantastiske mytiske fortællinger måtte vige for det videnskabelige verdenssyn. Skulpturen taler på den måde om omskifteligheden i vores tilgang til verden.
Organisering, eller snarere omorganisering, af information gennem sprog, rumlige forhold og skala er tilbagevendende temaer i min praksis. Med et bredt spektrum af teknikker skaber jeg værker, der eksisterer på tværs af forskellige udsagn. Jeg væver tegn, kunsthistoriske referencer og formaliteter sammen i nye konstellationer for derigennem at pege på, hvordan vi producerer mening og erkender verden omkring os. På den måde håber jeg også, at Labyrint kan vække en nysgerrighed over for hvilke fortællinger, vi ligger til grund for vores tilgang og forståelse af verden – og måske endda minde os om, at vi har en medbestemmelse i, hvilke vi afviser og hvilke vi tillægger værdi og tager med os videre.”
Jacob Alrø er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. I sine seneste arbejder har Alrø et særligt fokus på, at menneskets forståelse af verden beror på de fortællinger vi skaber om den.
Peter Jensen: Inf īnītus
Lokation: På hjørnet mellem Dronning Margrethes vej og Louises vej, ved ‘indgangen’ til Folkeparken
Materialer: Gips, stål, ballon
“Som bronzestøber laver jeg normalt kun kunst på andres bestilling, men i denne omgang, har jeg selv været den kreative, skabende kunstner og det har været en utrolig befriende og givende proces. Jeg har arbejdet med nogle helt nye og åbne forudsætninger, og derfor tager mit værk grundlæggende udgangspunkt i begreber som grænseløshed og dobbelttydighed. Værket er opbygget af elementer, der alle har flere betydninger eller funktioner. F.eks er skulpturens grundelement, det største af de tre ‘ben’, baseret på en klassisk L-form, som vi typisk kender fra landbruget, hvor den kan bruges til opbevaring af afgrøder mm. Imidlertid bruges den selvsamme form samtidig til at bygge grænsemure med, f.eks. i Israel. Et andet element er figuren i midten af skulpturen – den er baseret på en skygge af en menneskekrop, som jeg har set på Det Historiske Museum i Hiroshima, Japan. Omridset af et menneske har brændt sig fast på en sten, da atombomben ramte. Der er sket en oversættelse fra 3D til 2D, som jeg derefter med traditionel billedhugger-metode har tilbageført til 3D. Og til slut, en ballon på toppen – og den er lige så dobbelttydig som alt andet. Når der er balloner oppe, så er der fest eller fødselsdag, og sådan er det så paradoksalt – det er en fest, når man er på den rigtige side af grænsen.”
Peter Jensen ejer og driver Broncestøberiet ved Industrivej i Roskilde. Peter overtog støberiet efter sin far, og har siden udvidet støberiet til at være Skandinaviens største. I 2008 modtog Jensen Thorvald Bindesbøll Medaljen for sit bidrag til dansk kulturarv.
Frederik E.: L.P (Landscape Paintings)
Lokation: Sortebrødre Parkeringshus, nederste etage
Materialer: Beton, lim, print toner, stål
“Mit projekt L.P (Landscape Paintings) består af en serie ophængte betonelementer, hvorpå fotografiske prints er overført. Projektet tager udgangspunkt i et udvalg af visuelle udsagn, der illegitimt er tegnet, skrevet eller malet på bygninger og offentlige steder, som jeg over tid har dokumenteret fra forskellige byer i Europa. Sommetider iøjnefaldende, andre gange lette at overse; sommetider stødende, andre gange opsigtsvækkende. Dette projekt fremhæver et lille udsnit af deres både grafiske og geografiske variation: fra tegninger lavet i bådhuse i Palermo havn, til inskriptioner i huler under Maastricht, slogans fra Athens facader og tegninger angiveligt lavet af lokale teenagere i Sortebrødre Parkeringshus. Udsagnene rummer en fælles intention om at markere sig offentligt – de er spor af handlinger som eksisterer uafhængig af afsenderen, og bliver på den måde en form for social dagbog og visuel historie om vores fælles miljø. Værkets titel henviser derfor heller ikke til en kunstmalers personlige opfattelse af et bestemt landskab, men peger i stedet på de modkulturer, marginaliserede og minoritetsgrupper, som igennem tiden har brugt det urbane landskab som kommunikationskanaler. Parkeringshusets nederste etage danner her en ny ramme til læsning og afkodning – et slags depot, der afspejler forskellige anonyme borgeres udsagn og tilstedeværelse på tværs af tid og geografi.”
Frederik E. er uddannet fra Kungliga Konsthögskolan i Stockholm og Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam. E. interesserer sig for hvordan samfundsmæssige forestillinger, udtryk og konflikter spejles i byrum og arkitektoniske udsagn. Med en fascination over måderne, hvorpå vi tillægger vores historie mening gennem bygget kulturarv, ser han ofte på arkitekturværker og deres tilknytning til det offentlige rum.
Adam Fenton: Byggematerialer
Lokation: På Duetorvet
Materialer: Spraymalet gips, plastik, fundet objekter
adamfenton.co.uk
Instagram:@ultimateaestheticdancefloor
“Ved første øjekast, ser man tre afspærrede europaller med byggematerialer pakket ind i plastik, men når man ser nøjere efter, vil man opdage, at det ikke er almindelige byggematerialer, men spraymalede gipsafstøbninger af græske søjler, sokler og buster. Man kan sige, at jeg i dette værk arbejder med en slags omvendt arkæologi, hvor det er op til beskueren at forestille sig, hvad objekterne skal bruges til. Som de står dér foran Danske Bank, pakket ind i plastik, befinder de sig i en form for venteposition, hvor det stadig er op til forhandling, hvad deres funktion og fortælling er – og så kan beskueren selv udfylde hullerne. Jeg synes, det er spændende at skabe universer, totale miljøer, hvor typiske æstetiske og kulturelle forestillinger udfordres, opløses og redefineres. Jeg er ikke så interesseret i at skabe nye ting, men hellere rekonstruere, omorganisere og sammenblande objekter og visuelle udtryk, og derigennem skabe muligheder for, at nye meninger kan opstå. Ved at ændre konteksten tydeliggøres hvilke værdier og symboler vi tillægger objekter. Antikkens æstetik f.eks, som jeg ofte arbejder med, er tung af symbolik og giver associationer til det historiske, magtfulde, det fornemme og substantielle – men hvad sker der så når vi adskiller æstetikken fra dens kontekst? Når hierarkier mellem materialer og form opløses, og plastik, europaller, glimmer og joniske søjler indgår i det samme univers? Er det så klassisk eller kitsch?”
I mødet mellem skulptur, installation og performance arbejder Adam Fenton med alternative og hyper-æstetiske universer, hvor alt er facade og intet har hverken historisk, symbolsk eller kulturel betydning. Fenton er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2019.
Regitze Engelsborg Karlsen: Fra et støvfyldt bryst
Materialer: Grus, sten, lyd
Lokation: Roskilde Bibliotek (indenfor, ved avislæser-området) og Musicon (på hjørnet mellem Lydmuren og Rabalderstrædet, ved siden af Aaben Dans)
regitzeengelsborgkarlsen.dk
Instagram: @regitze_engelsborg_karlsen
Lyt til værkets lydside her:
“Værket Fra et støvfyldt bryst består af tre dele: skulpturer, grus og lyd. Det er et værk, der er skabt særligt til Roskilde og Bobler-udstillingen. Med værket håber jeg at sætte fokus på forholdet mellem menneske og geologi og de forskellige organiske processer og energifelter, der eksisterer i dagligdagens materialer. Jeg ønsker at bringe ny værdi og opmærksomhed til grusgraven i Roskilde ved at give den en krop og synlig tilstedeværelse i byen. Mine skulpturer ‘mingler’ med byens borgere på biblioteket og på Musicon, og lydværket, som er bearbejdede optagelser fra en lokal grusgrav, kan man lytte til, mens man går sine ærinder. På den måde håber jeg, at mit værk kan tilføre en ny bevidsthed og omsorg for vores grus og de måder, hvorpå vi udvinder og udbytter jordens materialer.
Jeg er overbevist om, at vi har akut brug for at genstarte vores partnerskab med landskabet og dets materialer, og jeg håber, at vi gennem nye fortællinger kan få øjnene op for, hvor forpligtede vi er overfor vores omgivelser. Jeg tror, at vi får noget helt uundværligt ud af de fysiske møder med skulpturer, materialer og hinanden. Jeg håber, at Fra et støvfyldt bryst kan være et sådan møde – et æstetisk møde, hvor menneskelig og geologisk tid smelter sammen.”
Regitze Engelsborg Karlsen er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2018. Engelsborg Karlsens praksis er baseret på research og centrerer sig om spørgsmål, der omhandler krop, politik, økologi, feminisme og materialitet.
Silas Inoue: re:prʘductiʘn
Lokation: Køletårn bagved det gamle slagteri på Køgevej 5. Gå ad Jernbanegade og bag Stationscentret (ved siden af Føtex)
Materialer: Træ, lav, sukker, isomalt, neon, vand
“I værket re:prʘductiʘn undersøger jeg naturprocesser som sex, formering og symbioser fra et både menneskeligt og ikke-menneskeligt perspektiv.
På taget af et gammelt køletårn har jeg opsat et neonskilt, som med lysende farver markerer, at bygningen har fået nyt liv. Skiltet er inspireret af forskellige lav-arter (en sammensat organisme, der består af svampe, som lever i et symbiotisk forhold med alger), og er mit forsøg på at give disse særegne organismer den opmærksomhed, de fortjener. Jeg har arbejdet med referencer til voyerurisme, sexshops og storbyens reklamer, hvilket både kommer til udtryk i neonskiltet, og ved at man udelukkende kan betragte tårnets indvendige installation gennem kighuller i væggen.
Inde i bygningen ligger træskulpturer, der forestiller forvoksede krybdyr og padder. Ligesom bygningen er skulpturerne ved at blive fortæret af organismer, der omdanner dødt materiale til ny vækst. Forskellige svampearter vokser ud af skulpturerne. Svampene fugtes af damp der strømmer ud fra et plateau i midten af rummet. Oven på plateauet ligger en blomst lavet af sukker og isomalt. Ligesom blomsters støvdragere tiltrækker skulpturen forskellige insekter, men i modsætning til den bestøvning, der typisk foregår mellem blomster og bier, bidrager skulpturen ikke til reproduktion. Tværtimod fungerer den som en slags falsk nektar, der frarøver naturens virkelige blomster muligheden for at blive bestøvet, fordi insekterne drages stærkere mod sukkeret. Vi drages alle mod noget, og jeg håber, at re:prʘductiʘn bliver en yngleplads for både ikke-menneskelige livsformer og menneskelige fantasier.”
Silas Inoue er uddannet fra Kunstakademiets Designskole i 2010. I en konstant vekselvirkning mellem det spontane og det kontrollerede, undersøger Inoue relationen mellem vækst og forfald, natur og teknologi, det materielle og det spirituelle. Han beskriver sin visuelle stil som quasi-asiatisk, i henhold til hans halvt østlige, og halvt vestlige ophav.
Christine Overvad Hansen: Tweaked encounters
Lokation: I den kreative bydel Musicon i Roskilde
Materialer: Glaseret ildfast beton, rustfrit stål, POM-hjul
christineovervad.dk
Instagram: @christine_overvad
“Mit værk Tweaked encounters består af tre vogn-lignende skulpturer placeret ved en sti nær Ringparken. De tre skulpturer besidder hver deres særegne funktion og udformning, og henvender sig på forskellig vis til stiens brugere.
Én vogn tilbyder dens potentielle fører et skærmende og reflekterende helle fra omverdenen og forbipasserende, mens den lader føreren orientere sig gennem to kig-huller i øjenhøjde. En anden vogn bærer nænsomt et rundt kar, hvis indhold synes fordampet eller krystalliseret over tid. Den tredje og sidste vogn fremstår både som et tromle-lignende instrument og som et overflødigt kompliceret transportmiddel for en cylinderformet figur. På trods af deres umiddelbart funktionelle fremtoning, synes alle tre vogne efterladt og deres oprindelige destination eller formål opgivet.
Med Tweaked encounters ønsker jeg, at skabe en skulpturel fortælling, der udspiller sig i mødet mellem beskueren og skulpturernes performative kvaliteter. Ved at invitere stiens brugere til at gå på opdagelse i skulpturernes potentielle funktioner og formål, stræber værket ikke blot efter at danne afsæt for en diskussion af forholdet mellem krop og værktøj – men også af de mere eller mindre bevidste justeringer, vi kan underlægge os selv og andre, når vi træder ind og ud af sociale relationer.”
Med en interesse i materialers performative kvaliteter og potentialer, arbejder Christine Overvad Hansen i et udvidet skulpturelt felt, der udspiller sig i spændingsfeltet mellem det erfarede og det fiktionelle. Overvad Hansen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2016.
Viktor-Emil Dupont Billund: Ui
Lokation: På græsplænen bag Rådhuset, langs Musiconstien
Materialer: Blandede materialer
viktorbillund.com
Instagram: @viktoremildupontbillund
“Mit værk er en slags fysisk, skulpturel bearbejdelse af en Ui (Brugerflade, User interface). Som en membran mellem den menneskelige og den digitale verden, er en Ui en tærskel mellem to verdener, hvor informationer, kommandoer og spørgsmål kan udveksles. Vores udvekslinger med det digitale rige har aldrig været flere og vigtigere end i dag, hvor også mit eget kunstneriske arbejde bliver mere og mere afhængigt af en oversættelse mellem min fysiske virkelighed og mine digitale værktøjer. Det har ændret mit blik på mit fysiske værksted og betydningen af håndens arbejde. Mit håndværktøj er gået fra at være reelle konkrete objekter med specifikke funktioner og brugsmønstre til mystiske, nærmest okkulte remedier, som i deres fremtoning beskriver helt andre og dybere aspekter af håndens arbejde som både kultur og ritual. Mit værk Ui består af stål-hultavler, som jeg har sammensat på kryds og tværs, så de skaber mindre rum. Jeg tænker hultavlerne som den mest direkte oversættelse man kan lave af en Ui til det velkendte værksted eller atelier. Her får du et overblik over hvilke værktøjer, der er til rådighed og hvordan de kategoriseres - ligesom på dit skærmbillede på pc’en. På tavlerne har jeg monteret flere mindre værker som relaterer sig til skulpturelt arbejde - bl.a. en række genanvendte syvtomme-søm, en trebenet tudse, 3D-scanninger og en gruppe af husløse snegle støbt i cement, bivoks og insulin. De er mere eller mindre abstrakte objekter, hvor systemer, mening og orientering smelter sammen og fra hinanden.”
Viktor-Emil Dupont Billund er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. I sin praksis er Dupont Billund bl.a. optaget af at undersøge relationerne mellem det fysiske og det digitale rum og arbejde.
Kirke Hundevad Meng: A Voyage Subjected to Joy Værket kan opleves hver dag mellem kl. 21.30 og 03.00
Lokation: På Rådhusets mur (den gamle bygning)
Materialer: Laserprojektion af tegning og digital collage
“Som billedkunstner er det interessant at arbejde med billedets betydning, og hvordan det i takt med samfundets udvikling ændrer sig over tid. Billedet er tanker, følelser og handling – og det peger på én gang væk og ind mod sig selv. Man kan sige, at jeg gennem mine værker forsøger at skabe en verden, der arbejder sig hen mod en sidestilling af sproglige og visuelle systemer. Værket A Voyage Subjected to Joy er således en fiktion, der fortæller historien om en dystopisk fremtid, hvor ildevarslende grafer om klimaforandringer, stigende temperaturer og vandstande kommunikeres via farvestrålende laseranimationer. Jeg er inspireret af kunstner Marcel Broodthaers’ film og bog “A Voyage on the North Sea” fra 1973 og en forelæsning af teoretiker Rosalind Krauss om samme værk. Ud fra en ide om at alt i fremtiden opleves æstetisk og at alle budskaber og billeder kan kapitaliseres, har jeg arbejdet med idéen om at alt er form og intet er indhold. Her formidles en farlig og usikker rejse ind i fremtiden som glade reklamer og underholdning. Fra Roskilde Rådhus’ nye bygning projiceres laseren over på den ældre bygnings facade, der med sine repeterende betonelementer danner et grid-agtigt lærred som i takt med at solen forsvinder bliver til en sort flade. Værket afspejler den frustration, der styrer vores tid. Mine motiver af amatørmalerier og fotos af sejlskibe er til for beskuerens egen fortælling – eller fiktion. De animerede fiskeskeletter, DNA-lignende strenge og batymetriske kort (opmåling og kortlægning af havdybde) leger med en glad tiltro til at mennesket kan innovere sig ud af kriser.”
Kirke Hundevad Meng arbejder med billede, sprog, tegn, følelser, politik og kultur som indbyrdes afhængige og karakteriserende forhold. Hundevad Meng er uddannet fra Kungliga Kunsthögskolan i Stockholm i 2015.
Lydia Hauge Sølvberg: Uden titel
Lokation: På stien i Folkeparken der løber parallelt med Klostervang
Materialer: Beton, pigment
“Min proces begynder ofte med en idé om et motiv, et formelt greb eller en fortælling. Jeg arbejder med skulptur og billeder, hovedsageligt med relieffer i forskellige materialer. Relieffet interesserer mig fordi jeg i det flade format kan arbejde både med form og billedlig illusion.
Til denne udstilling har jeg støbt fliser i indfarvet beton, og lagt dem på jorden. Det ene forestiller blade på et træ, en smule abstraheret, som om motivet er i bevægelse. Det andet forestiller to arme der rækker ned i vand og danner små bølger i cirkler. Jeg har placeret dem på et åbent, men mørkt, sted i en ellers frodig park, hvor der er højt til trekronerne.”
Lydia Hauge Sølvberg er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi i 2017. Hauge Sølvberg arbejder med mødet mellem tegning og skulptur og mellem en indre tilstand og en ydre form.
AKTIVISTKORET I ROSKILDE
D. 18. juni 2021 kl. 15.
Aktivistkoret går i en syngende procession gennem byen, med start ved Amfiteatret i Folkeparken
Aktivistkorets byvandring er en mobil-interaktiv performance, hvor publikum kan blive deltagere med fællessang, bevægelse, dialoger mm. Vi bevæger os gennem Roskilde by fra Folkeparken til Stændertorvet med en vogn som fungerer som en scene, musikscore og skulpturelt symbol. Vi arbejder hovedsageligt med nyt materiale hvor ALLE kan være med, uanset sangevner, sprog, alder osv. Materialet rummer diverse protestsange, omsorgsøvelser, besværgelser, aktivistiske danse, stemmetræning mm. som også findes i en fysisk sangbog vi løbende opdaterer. Optoget vil bestå af forskellige kapitler, der linker sig til det specifikke geografiske sted.
AKTIVISTKORET har lavet karaokeversioner, så du kan synge med hjemmefra
